Onsdag d. 29. januar 2014 dukkede 170 oplagte selvejende ledere, souschefer, afdelingsledere og andre interesserede op i Flexsalen på Kulturstationen i Vanløse for at tage pulsen på selveje. Konferencen var et lederinitiativ, organiseret af 3 selvejende ledere, henholdsvis Dorte Bristow fra Adelgaarden, Peter Lysdal fra Lindholm og Maybritt Larsson fra Barnets Hus-Amerikavej.
Blandt konferencens oplægsholdere var områdechefer Kate Obeid og Søren Trier Høisgaard, foruden MDI generalsekretær, næstformand i Selveje Danmark og ph.d. studerende på CBS Institut for Politik. Ledelse og Filosofi, Charlotte Biil, samt cand. psych. ph.d Søren Smidt.
Områdechefens perspektiv på de selvejende
Områdecheferne lagde ud under overskriften “Det selvejende felt set fra en områdechefs perspektiv”. Bæredygtighedsproblematikken var, om ikke helt udryddet, så ikke længere det store problem, mente områdechef i BUF København, Kate Obeid. Søren Trier Høisgaard (områdechef for Indre By/ Østerbro) så primært udfordringer for selveje på det strukturelle niveau ift. bestyrelserne, som ikke altid var klædt godt på til deres opgave. Han efterlyste også et bedre overblik over netværkenes politiske pejlemærker –og strategier i det hele taget: “Vi bevæger os i spændet mellem kontrol og tillid. I skal ikke være bange for at trække os tættere på jer, for vi er interesseret i at løfte opgaven sammen med jer”, lød meldingen.
Et andet råd til de selvejende var, at gøre brug af de ressourcer, de har unik adgang til: “Træk på jeres aktører som ikke er ligeså tilgængelige for det kommunale; jeres paraplyer mv.”
Samarbejdet med civilsamfund/ lokalsamfund/ frivillige blev senere særligt fremhævet.
Områdecheferne forklarede, at bag deres tiltag lå et fokus på mål, ikke på form: “Vi vil helst tale om dagtilbudsområdet, ikke opdelt i selveje eller ej. Vi kigger på opgaverne, og vil gerne binde jer sammen som sektor – og binde jer sammen med skolesektoren.”
En tilhører ville vide, hvorfor den kommunale fremgangsmåde virkede så “mekanisk”/ tvangspræget, når nu fx MDI havde kunne etablere netværk på basis af en mere “menneskelig” og frivillig tilgang? Svaret lød, at de bedste løsninger og metoder fandtes der, hvor de selvejende selv byder ind. Områdecheferne efterlyste i det hele taget mere aktivt engagement ift. ideer, løsninger og forslag. Det mente de også ville generere en øget synlighed for de selvejende.
På en tidsrejse til overblik og selvindsigt
Selveje Danmarks næstformand, generalsekretær i MDI og ph.d-studerende MPP CBS, Charlotte Biil, var næste programpunkt med oplægget “Den selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid”.
På en lille “tidsrejse” gennem selveje, med referencer til både flyvemaskiner og filmklassikeren ‘Momo og tidsrøverne’, blev salen fløjet gennem forskellige scenarier og fik et oven-perspektiv på udfordringer nu og i fremtiden.
Tilhørerne blev opfordret til at se indad og beslutte sig for, hvem de var, ville være, og hvilken rolle de som selvejende ville indtage i en verden under forandring.
Lederne, forklarede hun, havde et stort ansvar for rejsens destination, for uden deres fulde opbakning ville man fx ikke kunne gennemføre en optimering af civilsamfundsengagementet eller bestyrelsesarbejdet. Og uden en selvforståelse med en positiv relation til det kommunale og politiske system, ville det nødvendige samarbejde ikke kunne lykkes, men derimod ebbe ud via et langdistanceforhold.
Omvendt var budskabet til kommunerne også klar: de må træde tilbage og frisætte de selvejende. Ikke hovedløst, men institutioner og ledere må få frihed til at magte opgaven selv. En rolle de skal rustes til gennem uddannelse og struktur.
“Det nytter ikke, at det kun er gode viljer der er repræsenteret i bestyrelserne. Det nytter ikke, at forældre flyver ind og ud i korte perioder og kun har fokus på eget barn”, forklarede Charlotte Biil med henvisning til at bestyrelserne skal have de nødvendige kompetencer og blik for værdierne, for at kunne klare sig på den lange bane.
Oplægget opfordrede til at se op og få øje på de store retninger og tendenser i stedet for at kigge ned på egne fødder for hvert skridt. At ikke sidde fast i detaljerne, men hele tiden have perspektivet med sig - også i egne rækker: “Paraplyer elsker at diskutere administrationsbidrag, men når vi ikke er helt enige om, hvad vi egentlig vil, og hvor vi vil hen, kan vi ikke lande det der med åbningstider, administrationsbidrag mm. Vi må først kigge på det hele lidt fra oven og opfinde en fælles retning.”
Hele Charlotte Biils powerpointpræsentation kan ses på MDI’s hjemmeside i linket HER.
Skærp det analytiske blik
Sidste oplæg havde titlen "Udfordringer for den selvejende leder". Her var det cand. psych. ph.d Søren Smidt, der tog afsæt i sin undersøgelse og efterfølgende rapport, baseret på et kompetenceudviklingsprojekt for alle de institutioner der ikke var med i MDI og bl.a. 45 lederes besvarelser.
Han hæftede sig ved en tilbageskuen og utilfredshed der dominerede de selvejende, en klagen over ”ikke at have det i dag, som man havde i går”. Det var dog ikke et billede, de fleste tilhørere kunne genkendende, og én tilhører bemærkede, at det vist kun var godt at nutiden ikke var en gentagelse af fortiden. Smidt erkendte, at billedet kunne have flyttet sig noget siden undersøgelsen blev foretaget, og havde også selv registreret en generel åbning overfor netværk.
En anden pointe i oplægget var dialogen mellem det selvejende og det offentlige. Her havde han observeret at man grundlæggende talte forbi hinanden: “Det, der styres ud fra, er ønsket om større enheder, skolereform, inklusion osv. Det er det, der er udviklingslogikken, ikke om det er selvejende eller ej. Det er det til gengæld ude i det selvejende. Derfor taler man forbi hinanden. Og derfor er det vigtigt, at være opmærksom på hvor fokus er”.
Han advarede også mod at misforstå motiver og tegne fjendebilleder af kommunen: “Når kommunerne laver klynger hos sig selv, og dernæst kigger på de selvejende. Så er det ikke fordi man er efter de selvejende, men fordi man ønsker større enheder. Der er i det offentlige faktisk stor tiltro til hvad I kan i selveje”.
At skærpe det analytiske blik for bevæggrunde, målsætninger og strategi mente han haltede efter i selveje: “Sidder man alene i en institution, uden det store overblik, overfor en velforberedt og stærk forvaltning, så er man ikke lige så stærk”, understregede han: “Det er vigtigt for jer, at blande jer i hvad målene skal være, og hvad samarbejdet skal handle om.”
Det øgede analytiske fokus burde følges op af en stærkere selvforståelse og bedre kommunikation: “Den positive selveje-forståelse eksisterer tit i forhold til komparative rædselshistorier fra det kommunale system. I må blive i stand til at formulere jeres styrker positivt og ikke som negative narrativer om det alternative (kommunale) system”, anbefalede Søren Smidt.
Det blev et oplæg med skarpt optrukne pointer som turde stille udfordrende spørgsmål til den identitet, frihed og forskellighed selveje identificerer sig som bærere af. Og selv om pointerne byggede på observationer ikke alle kunne identificere sig med, var der stof til eftertanke.
Alle oplægsholdere efterlyste et grundigere kig indad og en skarpere forståelse af hvad selveje står for, og vil. At man bliver bedre til at sætte ord på hvem man er, og hvad man arbejder henimod. Og at man bruger den afklaring til en bedre dialog og et stærkere samarbejde på kryds og tværs - med hinanden, med civilsamfund og med kommune.
Galleri: Se fotos fra konferencen på MDI’s facebookside. Klik HER (link).
