Hvilken historie skal et navn fortælle om, hvem man er? For at svare på det, må man være – eller blive - enige om hvem man er. Den udfordring blev pga. en it-ændring pludselig højaktuel for en institution i Stenløse.


I Stenløse ligger ‘Menighedsbørnehaven’, men det har den ikke altid heddet. Navneændringen greb ind i hele institutionens værdibevidsthed, og satte skub i en nødvendig diskussion fordi førstehåndsindtryk også omfatter navne.

Lederens perspektiv

Mette Juliussen er leder af Menighedsbørnehaven siden 2006. I forbindelse med at hun tog en diplomuddannelse i ledelse har hun flere gange drøftet institutionens værdier, hvad den står for og hvordan de italesætter det indad og udad. Gennem en række interview med forskellige nøglepersoner omkring institutionen, trådte betydningen af navnet frem. Men det var en it-mæssig procedure hos kommunen, der for alvor satte navnet på dagsordenen:

“Vi fik et nyt it-system hvor vores daværende navn ‘Stenløse Menighedsbørnehave’ var for langt. Det blev forkortet til SMbørnehaven, hvilket vi bestemt ikke ville hedde, selv om det fik latteren frem, da vi opdagede, hvad vi var blevet forkortet til”, fortæller Mette. Efterfølgende blev det drøftet i personalegruppen og kort i bestyrelsen, om navnet skulle ændres og til hvad. “Medarbejderne var enige om, at på den ene side var det et meget langt navn vi havde, på den anden siden oplevede de, at der hørte et godt ry til navnet.”

Man ville ikke hedde ‘Børnehuset’, fordi det efterhånden er en anonym massebetegnelse. Samtidig var der også enighed om, at navnet ikke gør noget i sig selv, hvis det ikke knytter an til nogle grundlæggende og tydlige værdier. 

“Vores bestyrelsesformand mente, at vi skulle holde faste i ‘Menighedsbørnehaven’, men fjerne ‘Stenløse’. Det var der tilslutning til både i resten af bestyrelsen og i personalegruppen. Det hele har været en løbende proces, men selve navneændringsdelen var overraskende kort, fordi man hurtigt blev enige. Til gengæld brugte vi tid på, at dykke ned i vores værdier og reflektere over, hvad de egentlig betød. Bl.a. ved hjælp af Skt. Benedikt metoden og metoder fra coaching.”

Ikke alle, var begejstrede for det nye navn og den daværende kommunale daglige leder af daginstitutionsområdet mente, at de burde gå helt væk fra, at hedde noget med ‘menighed’, fordi det måske kunne få nogen til at fravælge institutionen.

“Men det var - og er - slet ikke vores oplevelse”, fortæller Mette: “Vi oplever stor søgning, og at forældrene er gode til, at spørge ind til hvad ‘Menighedsbørnehaven’ står for, hvis de har studset over navnet. De samtaler vi får på den baggrund er et stort plus, fordi vi får mulighed for at drøfte og tydeliggøre vores værdier.”

Mettes 3 råd:

 

  1. Kom i gang med at drøfte værdierne!

  2. Spørg, hvilken betydning det har, når I italesætter institutionen, med det navn I har, eller det navn I gerne vil have. Overvej, om der er en sammenhæng mellem det og jeres værdier.

  3. Find en afprøvet, teoretisk metode til refleksion omkring værdierne, der giver mulighed for at komme ind bag alle de flotte ord der nogle gange bruges i flæng og lidt overfladisk.  

  

Bestyrelsesmedlemmets perspektiv

Anne Mollerup Lanz har siddet i Menighedsbørnehavens bestyrelse siden september 2013. Alle hendes tre børn har gået i institutionen.

“Jeg føler ikke, vi har haft brug for en større værdidiskusion”, fortæller Anne, “Når man vælger Menighedsbørnehaven, har man haft et kendskab til værdierne allerede inden ens barn begynder. Det bliver gjort meget klart, når man taler med personalet før start. Man vælger børnehaven fordi man føler, at dens værdier passer godt til ens egne. Vi har selvfølgelig løbende vendt værdierne og haft en god dialog omkring hvordan lederen/personalet aktivt får dem brugt i hverdagen og gjort dem til læringsmål.

Da institutionens skiftede navn pga. it-forkortelsen blev alle enige om at vi skulle holde fast i ‘Menighedsbørnehaven’, for hvorfor ændre på noget, som står for noget godt i folks bevidsthed? Ved et større navneskift kan man let blive i tvivl, om der så også sker et skift i forhold til værdier - og det ville vi gerne undgå.

Processen omkring værdier har været løbende og bygget på en god dialog mellem bestyrelse og leder. Vi i bestyrelsen har nok lænet os en del op af lederen i forhold til hvordan værdierne bliver udmøntet i dagligdagen.

Jeg tror det er vigtigt, at man har en åben dialog og italesætter værdierne og de udfordringer, der måtte være. Det er også vigtigt, at der er en gensidig tillid og respekt mellem bestyrelse, leder og personale. Vi har alle værdier og holdninger, men det er trods alt de uddannede som ved, hvordan man overfører dem til praksis. Det må man tro på at de gør rigtigt, og er man usikker på noget, må man spørge ind til det.”


Annes 3 råd:

 

  1. Hav tillid og respekt for lederen og personalet. Ellers kan det være svært at få en god dialog til at køre.

  1. Deltag aktivt og spørg, hvis du er i tvivl. Det er vigtigt ikke at brænde inde med uforløste spørgsmål. Det kan give usikkerhed og unødig frustration.

  1. Brug lidt tid i børnehaven sammen med børnene og personalet. Det giver et godt indblik i hvordan personalet omsætter værdierne aktivt og hvordan det modtages af børnene.

 

Medarbejderens perspektiv

Bente Bossen Tryk og er uddannet pædagog i 1992 og har arbejdet de sidste 17 år i Menighedsbørnehaven.

”Jeg finder det altid vigtigt at tale om og reflektere over vores værdier. Samtidig er der sket så mange forandringer de sidste 7 år, at det var nødvendigt at sikre, at vi stadigvæk havde fælles værdier - og at de havde rødder i noget grundlæggende. Det var også vigtigt, synes jeg, at sikre at de værdier afspejler sig i vores hverdag.

I medarbejdergruppen har vi alle talt om vores værdier i forhold til at have et positivt menneskesyn og kunne danne rammen for børn og deres udvikling til små selvstændige individer. 

Jeg oplevede, at der var en udfordring da institutionen ændrede navn, fordi børnehaven er kendt for gode værdier og samtidig var kendt som ’Stenløse Menighedsbørnehave’. Det er ofte svært for udenforstående at sammenkoble det kendte til noget ukendt, selvom det kun er en ændring af navnet, for betyder det så også en ændring af noget andet?

Det, jeg opdagede i forbindelse med vores værdidiskussion var, hvor dejligt det er at opleve en personalegruppe, der uden altid at tale om det, langt hen ad vejen har de samme grundlæggende værdier. Jeg synes vi er blevet endnu mere bevidste om at italesætte vores værdier både overfor hinanden, men også når vi byder nye forældre velkomne.

Med processen fik vi sat ord på vores kvaliteter og bl.a. lært at arbejde med Skt. Benedikt refleksionsmetoden.”


Bentes 3 råd:

 

  1. Italesæt hvilke værdier det er, I vil give videre

  2. Vær bevidst om, hvilke grundlæggende værdier der allerede er i institutionen.

  3. Vær ikke bange for at begive jer ud i en ny proces. 


 


Skt. Benedikts metoden

En refleksionsmetode hvor reglerne er, at alle taler lige længe i en aftalt rækkefølge. Der holdes altid tænkepause mellem hver taler og pausen varer lige så længe, som der er talt. En taler skal bygge videre på den forrige taler.
 

 


Coaching
Coaching er ofte en professionel samtale, hvor coachen neutralt og ikke-rådgivende styrer processen i mål ved hjælp af åbne spørgsmål. Netop fordi coaching ikke er rådgivning, vejledning eller terapi, men snarere et objektivt refleksionsværktøj, anvendes det ofte meget bredt.

 

 

 

22. august 2014