Som selvejende daginstitution er vi optaget af vores berettigelse til egne værdier. De er vigtige for os og de gør os til noget andet end det kommunale daginstitutionsmiljø. I MDI understøtter vi denne forskellighed, men kan værdierne nogensinde blive et problem?
Af Charlotte Biil, generalsekretær i MDI
Det korte svar er ja, under visse omstændigheder kan værdier godt blive et problem. For at rette blikket på den dimension, vil jeg starte et lidt andet sted end hos os selv i det selvejende daginstitutionsmiljø.
Jeg vil starte med det overordnede velfærdsstatsprojekt som alle daginstitutioner er en del af, hvor størstedelen af forældrene I dagens Danmark er tilknyttet arbejdsmarkedet og derfor ikke kan tage sig af deres børn hele døgnet. Her går staten ind og tager ansvaret for at passe dem imens, men hvad sker der egentlig med børnene, når forældrene ikke er der? Hvem, har indflydelse på dem? Og er de i gode hænder?
Daginstitutionen, hvad enten den er kommunal eller selvejende, skal være garant for at indflydelsen er positiv og fører til en god og sund udvikling hos børnene. Men hvad er en god indflydelse og udvikling? Det svar har i de seneste mange år været under konstant forandring og sådan fortsætter det sandsynligvis. Skiftende reformer og politiske tiltag har jævnligt rullet ind over hele området og daginstitutioner og kommuner skal løbende formå at rumme dem alle.
Følgeforskningen, som jeg er involveret i på CBS, viser, at det ikke er nok, at den selvejende daginstitution blot leverer en bestemt ydelse på foruddefinerede vilkår, hvis kommunerne skal være glade for samarbejdet.
Tag medansvar for den strategiske udvikling
De foruddefinerede ydelser skal leveres ja, – men der skal mere til. Den selvejende institution skal være med til at udvikle ydelsen og tage medansvar for den strategiske udvikling på området. Der skal med andre ord et samarbejde til, der er gearet til denne type relation. Det er noget af det, et partnerskab kan. Det er også noget af det, værdier kan. Værdier kan imidlertid også det modsatte, hvis ikke de spiller sammen med det, der skal tages strategisk medansvar for.
”Værdier” er et dejligt positivt ord, men det er ikke altid harmløst. Det følgende eksempel kan give selv den mest juleglade kommunale dagtilbudschef nervøse trækninger.
For en del år siden var der en sag, hvor børn i en selvejende daginstitution ved juletid blev sat til at klippe julenisser i stykker. Altså ikke klippe dem ud, men klippe dem i stumper og stykker. Der var en symbolsk handling og udtryk for noget værdibåret, men den destruktive aktivitet gav anledning til et ramaskrig fra forældrene. Den slags sætter man bare ikke børn til!
Selvejende daginstitutioner har undertiden trukket selvejekortet omkring større og mindre ting i værdiernes navn. Andre gange har netop værdierne gjort det unikke muligt, som fx at modtage en kolonihave i gave og gøre den til et særligt sted for børn - eller at etablere et kæmpe madprojekt for at fremme integrationen af 18 forskellige nationaliteter under samme institutionstag.
Fællesskab med respekt for forskellighed
Værdier, og hvordan vi griber arbejdet med dem an, må overvejes grundigt. Vi kan ikke tage for givet, at værdier altid er nydeligt afgrænsede, forudsigelige og uforanderlige. Forsømte værdier kan mistes, gå i forfald og hules ud. Det sker over tid og i takt med de forandringer der løber gennem institution og samfund. Alt fra nye ansatte til nye reformer kræver at man kigger til værdierne, plejer og anerkender dem.
Vi må huske på, at det vi overordnet er sammen om, er målet om gode og dynamiske daginstitutionsmiljøer som en af kernerne i velfærdssamfundet. Både selvejende og kommunale institutioner må være udviklingsdynamo for hinanden i erkendelse af, at vi er fælles om at løfte den opgave.
I et sundt samarbejde mellem kommune og selvejende institution må der være forståelse for og plads til forskelligheder hos begge parter. Det er helt afgørende for om målet nås, at den respekt er en del af værdigrundlaget.
