Leder Henriette Nielsen fra Sankt Johannes Gårdens Integrerede Børne-/ Ungeinstitution på Nørrebro har ført sin institution gennem en benhård fusion og ud på den anden side med mindre sygefravær og højere arbejdsglæde. Hun har en no-bullshit personlighed og taler lige ud af posen. Hun stiller krav og forventninger, men arbejder til gengæld også kompromisløst for at skabe den bedste institution for både børn, forældre og medarbejdere.
Du får historien om fusionen og Henriette i MDI augustbladet, der netop er udkommet. Men her i webartiklen – en part 2 til bladets artikel – får du ‘bonusklippene’ mindst lige så råt for usødet.
’Jeg er den, der stiller kravene”
Den gang Sankt Johannes Gården gennemgik fusionen tilknyttede Henriette en ekstern konsulent som alle medarbejderne kunne gå til og blive coachet hos undervejs. ”Det har været skidedyrt, men det har været en rigtig god investering”, fortæller hun.
Men hvorfor kunne medarbejderen ikke bare gå til lederen, hvis de boksede med problematikker på arbejdspladsen?
Det kan - og kunne - de også, understreger Henriette, men mennesker er sammenhængende, komplekse individer. Alt fra problemer i privatlivet til den måde man takler situationer på arbejdspladsen pga. sine handlemønstre, kan spille ind i de udfordringer, der dukker op på jobbet. Når det er tilfældet, kan coaching, hvor den terapeutiske vinkel indgår, være behjælpelig. Og det er konsulenten kvalificeret til, men det er ikke noget en leder skal ud i, understreger hun: ”Jeg er den, der stiller kravene –og det er ikke altid en fordel, at det er mig der samler folk op igen, hvis de oplever en større frustration.
Når det er sagt, så er det - i min erfaring som leder - også er vigtigt at ens dør er åben for alle de medarbejdere som har brug for at komme og slå i bordet eller tale ud om nogle ting. Mindst lige så vigtig er det at lytte uden at gå i forsvar og at kunne sige undskyld, når det er rimeligt. Det har jeg lært værdien af ved selv at have haft ledere jeg ikke kunne gå til, når noget var urimeligt.
Som leder skal man kunne tage imod alle de udbasuneringer, der kan komme. Særligt i en forandrings- eller fusionsproces må man forvente, at folk kan blive frustrerede. Og det må man kunne rumme.
Jeg har oplevet medarbejdere, der har anklaget mig for at være et forfærdeligt menneske, men hvor alt er endt godt og de selv er kommet tilbage efterfølgende for at fortælle mig, at de aldrig ville have udviklet sig så meget, hvis jeg ikke havde været så insisterende.”
’Du er faktisk forpligtet til at opdatere dig selv’
Henriette forventer at institutionens medarbejdere holder sig fagligt opdaterede, ikke kun på arbejdet:
”Sankt Johannes Gården er ikke et sted man går fra kl. 16 og glemmer alt om ind til man møder igen. Man får opgaverne ind under huden fordi man har haft dem mellem hænderne, og fordi man har reflekteret og taget ejerskab. Man har startet projekter, som man følger og glæder sig til at se resultatet af, og når noget er spændende, tænker man også på det der hjemme. Det tror jeg gælder for alle mennesker.
Der er nogle pædagoger i branchen der oplever, at det efterhånden er mange år siden de har været på skolebænken og at det er rigtig svært. Men ja, det kan godt være, det er mange år siden du beskæftigede dig med pædagogisk teori, men du er faktisk forpligtet til at opdatere dig selv. Hvis du fx arbejder for MÆRSK kan du ikke sidde i dit job med en viden, der ikke er opdateret, og det kan du faktisk heller ikke her hos mig.
Arbejder man som pædagog i et fritidstilbud, er der stor sandsynlighed for at man skal over og arbejde på en skole på et tidspunkt. Så kan du ikke sidde og ikke vide noget om, hvordan man dokumenterer et stykke arbejde, er undersøgende på en praksis, eller går et spadestik dybere på hvorfor man vælger aktiviteter som man gør. Så skal du kunne være i dialog med nogle lærere og tilrettelægge et forløb, som skal kunne understøttes af gode argumenter. Der rækker ikke med ”Det kan jeg sgu bare mærke er en skidegod idé, du.
Folk ved det efterhånden godt. De ved, at tiden er en anden nu og at de nok bør læse de der fagblade de får, en gang i mellem, for ellers kan de ikke følge så godt med på personalemøderne og det skal de kunne. For at være pædagog her, så skal du kunne byde ind på personalemøderne, og gør du ikke det, vil du i længden ikke kunne blive her."
Udmeldingen er kontant, men medarbejderne er med på niveauet. Der er en fællesskabsånd og stemning som Henriette beskriver som super positiv. ”Vi har ikke de der julefrokoster, hvor folk bliver væk eller bare sidder og venter på at tiden går. Til vores julefrokoster går de sidste kl. 5 om morgenen, det gør jeg også selv - uden at være beruset selvfølgelig!”, griner hun.
’Det kræver selvfølgelig nogle pissedygtige og engagerede medarbejdere’
Høj faglighed, fællesskab, solidt funderet forældre-samarbejde og anerkendende tilgang. Det er de 4 værdier Henriette i dag fokuserer på at institutionen primært karakteriseres af. Værdierne var der måske også før hun kom til, men hendes job har været at systematisere og konkretisere dem. Det er ikke længere noget som bare er skrevet ned et sted; det er kerneopgaver der skal leveres hver eneste dag.
I fritidshjemmet og klubben holder medarbejderne teammøde hver mandag formiddag, men i børnehaven har det i et år kun kunne lade sig gøre hver 2. uge. Her fra august har det ændret sig med skolereformen, så det i stedet er en gang ugentligt at 6 – 8 voksne fra klub og fritidshjem går over i børnehaven fra ca. kl. 10 – 13 og laver en pædagogisk aktivitet hver torsdag, så børnehavnes personale kan gå til møde. De er langt meget mere presset i hverdagen på tid med børn fra kl. 7 – 17 og på at få lavet alt det skriftlige og diskuteret deres faglighed. Drøftelser der skal forbinde pædagogisk perspektiv med aktiviteter. Det er afgørende at få skabt rum til, forklarer Henriette, for det er en del af fundamentet for høj faglighed.
”Og så er det også slut med aftenmøder!” tilføjer hun, ”De eneste aftenmøder der bliver tilbage er dem for hele den samlede personalegruppe, og dem giver vi ikke slip på, for det er vigtigt at styrke den samlede fællesskabsfølelse en gang i mellem - og det gør vi også med en årlig pædagogisk dag som ledelsesteamet forbereder sig rigtig meget på. Medarbejderne skal selv kunne byde ind, og være medskabere af noget, de virkelig kan bruge. Det kræver selvfølgelig nogle pissedygtige og engagerede medarbejdere, men det har vi også her! Folk knokler røven ud af bukserne, men så opnår de også den høje faglighed, vi forventer”.
Giv folk omkring dig en tryghed i, at du ved hvad fanden du laver, og at du tror på det!
Den gennemgribende strukturelle ombygning af Sankt Johannes Gården har været en stor udfordring for alle. Men når en opgave er ambitiøs og kræver et stort fælles løft, bringer det dem, som løfter, tættere sammen, mener Henriette:
”Det sidste ca. halvandet år har det været fantastisk at opleve, hvordan folk ikke længere oplever at de er ansat enten i børnehaven eller klubben eller fritidshjemmet. De er ansat i Sankt Johannes Gården, og de hjælper hinanden.”
Hvad vil du sige til dem, som synes at alt det her med værdier er for abstrakt?
”Til dem vil jeg sige at de skal prøve at få konkretiseret de værdier, der arbejdes med. Hvis det er fællesskaber fx – så Googl’ lortet! Undersøg det selv, vær nysgerrig og brug din faglighed til at blive endnu mere faglig.”
Har du 3 afsluttende råd til andre, der står overfor en fusionsproces?
”Ja der kommer jo til at være rigtig mange fusionsprocesser! De kan bare ringe! :-) Men ellers er mine tre råd":
- Vær tydelig på dit forehavende og hvad det er for visioner du har.
- Konkretisér det, du gerne vil, så meget du kan. Gennem processer, gennem visualiseringer, gennem information og formidling.
- Giv folk omkring dig en tryghed i, at du ved hvad fanden du laver, og at du tror på det!
