Fællesskab er temaet for næste MDI blad og vi har interviewet Torsten Hebsgaard, (leder af Frelsens Hærs institutionerne Kastanjehuset og Solgården), og Jan Friis Andersen, (leder af Børnehuset Rosenhøj og formand for lokalafdelingen Frie Børnehaver i Hvidovre). Sammen er de i Hvidovre-netværket Spinderiet, som har fokus på bredt fællesskab. Vi varmer op til tema og bladartikel med fire centrale spørgsmål:
Om medarbejderne
I arbejder for at medarbejdere i de forskellige institutioner skal komme tættere på hinanden og få indbyrdes kendskab og relationer. Hvorfor er det så vigtigt?
Torsten: ”Jo større kendskab du får til din omverden, og til hvad der sker, des mere inspireret bliver du – og des flere facetter får du på den måde du tænker pædagogik på og den måde du tænker praktisk løsning på.
Inklusionspædagogerne snakker allerede sammen og har lavet deres eget netværk, så de nu både er i et officielt og et uofficielt netværk. I det sidste har de mulighed for at gå et spadestik dybere end i det officielle netværk. Det fællesskab udsprang af, at de havde været på noget uddannelse sammen. Vi håber, at vores medarbejdere - ved at være sammen på kurser, i spejderhytte, gennem fodboldturneringer og på den fælles Grundlovsdag vi holder - også får skabt relationer gennem fællesoplevelser. Jo flere fællesoplevelser man får, des bedre.”
Om kommunen
I har et fællesskab som selvejende – men hvordan opfatter I kommunen?
Torsten: ”Vi ser kommunen som en samarbejdspartner og kommer de med en opgave, så hjælper vi til en løsning. Lige for tiden mangler der fx pladser i de kommunale institutioner, og man kunne som selvejende vælge at svare ”Og hvad så? Vi har de børn vi skal have, vi har vores på det tørre, så vi er sådan set ligeglade, men vi er ikke ligeglade. Sådan tænker vi ikke. Jan har eksempelvis lige ryddet sit kontor og rykket til et mindre rum, netop for at give plads til flere vuggestuepladser selv om det ikke er noget han tjener på, og måske bliver han også bare reguleret senere. Vi gør det fordi vores vinkel er: Hvordan kan vi være med til at løfte den her opgave?”
Jan: ”Alt er foranderligt. Hele samfundet er foranderligt. En institution har traditionelt været afgrænset af et hegn, en fysisk indretning og et antal kvadratmeter. Men hvis vi ikke tænker ud af boksen nu, vil vi komme til at føle at det hele tiden snævrer ind og presser os. Vi er nødt til at komme ud og få skabt rum og muligheder i fællesskab.”
Om lokalsamfundet
Dyrker I samarbejde og netværk i lokalsamfundet udover institutionens forældre?
Jan: ”Vi snakker ofte sammen om hvordan vi kan få synliggjort os selv mere og udvide vores kreds af samarbejdspartnere – det er noget af det, vi kan blive bedre til. Vi har et samarbejde med spejderne og har talt om muligheden for at udvide til foreningslivet. Men det er ikke noget vi har tradition for.”
Torsten: ”Vi har lidt kontakt med kirkerne i form af et arrangement hist og pist, men jeg tror vores fokus er mere på at blive en netværksplatform selv. Hvis vi fx kan realisere vores idé om at gøre institutionslegepladser tilgængelige udenfor åbningstid, så kommunens forældre kan mødes og skabe relationer fx i weekender, så er det lige nu mere interessant for os end at kigge snævert på egne netværksmuligheder.”
Om forældrene
Hvordan holder I jer informeret om, hvad det er forældrene er optaget af og ønsker?
Jan: ”Ved vores forældremøde næste gang skal vores bestyrelse ud og spørge grundigt ind til hvad forældrene ønsker og forestiller sig. Svarene danner så basis for institutionens næste årshjul”.
Torsten: ”Vi har vores debataftener som kører i forskellig form hver gang. Sidst var det forældrene selv, som fandt frem til hvilke emner, der skulle debatteres. Debatten udfoldede sig efterfølgende mellem forældrene og forældrebestyrelsen – personalet skulle bare lytte og ikke kommentere eller blande sig. Det gjorde vi for at finde ud af, om der er en afstand mellem hvad vi går rundt og tror forældrene mener, og hvad de selv udtrykker, når de for lov at tale uforstyrret.
Ved næste debataften bliver emnet inklusion og ikke kun den pædagogiske i institutionen, men også i bredere forstand den måde vi er sammen med hinanden på. For at kunne tale om det, må man vide noget om inklusion og få konkrete afsæt, så der sørger vi for at begynde med cases. Det overordnede mål med de her arrangementer er at få meninger og holdninger frem. Det er ikke ledelsesstyret – det er et forældre og medarbejdersamarbejde i en arbejdsgruppe som tilrettelægger de her begivenheder. Formen ligger aldrig fast og det er med vilje, for hvis vi som personale på hjemmebane foreslår nogle bestemte rammer, så vil forældrene hurtigt indordne sig og så bliver det en diktat i stedet for en dialog.”
Jan: ”Når vi er på ledelseskonference eller fælles ledermøder med de kommunale institutioner oplever jeg, at det er forældresamarbejdet og forældreinddragelsen der er en af de helt store interessepunkter. Her bliver der tit spurgt ind, og her deler vi vores erfaringer”.
Læs mere: interview med Jan og Torsten i det kommende MDI december blad 2014.
