- skab mening for alle i netværket med samblomstringsmodellen

 

Af MDI konsulent Ulla Engholm

 

Hvornår er forpligtelse nok og hvordan arbejder vi egentlig med, at skabe mening for alle i et netværk?

Det var blandt de spørgsmål jeg fik stillet, da jeg, og min kollega Kirsten Birk Olsen, en dag var ude på besøg i et af vores 16 forpligtende netværk. Koordinatoren havde sammen med os udfærdiget en dagsorden, så det kunne give bedre mening for alle at være tilstede.

Netværket ville gerne arbejde med facilitering, så vi valgte at facilitere ovenstående tema. Alle bidrog med hver sit engagement – noget vi sammenlignede med at ”give sig selv i pant”, til gavn og glæde for fællesskabet.

I faciliteringen af punktet vurderede vi, at det ville være interessant at gøre brug af ’Samblomstringsmodellen’ (Ib Ravn, (2011)), så jeg vil kort ridse teorien bag op.

 

samblomstringsmodellen_UE


Begrebet ’samblomstring’ stammer fra filosoffen Aristoteles, der taler om EUDAIMONIA – menneskelig opblomstring, som betyder, at mennesker frit indgår i fællesskaber, hvor de søger at virkeliggøre deres bedste livsmuligheder. Et fællesskab er f.eks. en organisation, et netværk hvor mennesker arbejder sammen med at skabe resultater, forstået som noget, der har værdi for andre.

En kognitiv forklaring på samblomstring er, hvis der er et positivt fællesskab, så vil det på en scanning kunne ses på hjernes frontallapper, at der er flere tværgående forbindelser i hjernen, og dermed også større mulighed for udvikling.  

I et fællesskab er der interne sprogspil i gang – og hvis sprogspillerne er positive, er der større sandsynlighed for at fællesskabet bliver produktivt. Man kan som individ selv være med til at ændre kulturen i netværket, ved at være nysgerrig på, hvad den anden tænker og stille åbne spørgsmål. Derved kan undgår man at misforstå hinanden og komme i konflikt.

I samblomstringsmodellen taler man også om mening i livet. Det opnås når ens potentialer realiseres og man indtræder fuldt ud i livets helhed samtidig med at andres behov og potentialer også tilgodeses (Eagleton). Når man derfor italesætter mening i netværkslivet, så (1) realiserer man sine potentialer, (2) bidrager til netværket, hvor man (4) skaber et produktivt fællesskab og (3) bliver værdifuld for sine interessenter.

For hvert punkt kan man forholde sig til nogle bestemte udsagn og spørgsmål. Det gjorde netværksdeltagerne også denne dag:

1. Potentiale realisering

Det giver mig mening i arbejdslivet i netværket at realisere mine potentialer, bruge mine styrker og udvikle mit talent i netværksarbejdet. Livet udfolder sig i verden.Hvilke styrker gør jeg brug af i netværksarbejdet?

2. Bidrag

Det giver mening at bruge mig selv i netværket og bidrage med noget, der passer ind i en større sammenhæng. Hvilke af mine styrker kan jeg bruge mere, så jeg kommer til at øge værdiskabelsen og hvordan kan jeg konkret bruge den/de styrke(r) mere?

3. Produktivt fællesskab

Det giver mening at arbejde sammen med andre om at skabe noget vigtigt. Hvad finder vi meningsfuldt i vores fællesskab i netværket?

4. Værdiskabelse

Det giver mening, når netværket er værdifuldt for hinanden; det fremmer livskvaliteten og sammenhængskraften i en større sammenhæng. Hvilke værdier skaber vi for hinanden i netværket og hvad betyder det i en større sammenhæng?

 

Proces

Deltagerne fik hver 5 minutters egen refleksion og derefter 10 minutters dialog parvis inden alle delte deres betragtninger i plenum på hver af de 4 punkter.


1. + 2.
Mange styrker og bidrag var i spil, og vigtige opmærksomhedspunkter kom frem som bl.a. inkluderede: at sikre bro mellem netværk og medarbejdere, at videndele og hjælpe mennesker til at vokse, at inddrage medarbejdere, at udøve lederskab, at få folk til at følge med, at skabe dialog, at være dynamisk, at finde mening i galskaben, at være konstruktiv kritisk og nysgerrig. Og ikke mindst at fastholde visionen for netværket med positiv tænkning.

3. Et af de helt store kriterier for børns trivsel er at de voksne der omgiver dem også trives, så medarbejdertrivsel er et vigtigt opmærksomhedspunkt som man kan understøtte fx gennem at tilbyde ledersparring med en erfaren leder, til medarbejdere der er nye i faget. Man kan også vælge at give institutionens værdigrundlag et eftertjek – er vi enige om punkterne og retningen? Og er gejsten der hele vejen rundt?

4. Værdiskabelse i et netværk er faglige fællesskaber med fælles oplevelser. Vi må være nysgerrige på hinandens praksisser. Det giver god mening at alle er med i sociale faglige fællesskaber, hvor relationer bliver skabt. Det skaber tryghed, har positive effekter, og store og små fællesskaber udvikles til gavn for børns udvikling og trivsel, som - når alt kommer til alt - er den egentlige kerne i det hele.

Konklusionen efter øvelsen denne dag var, at faglige fællesskaber er vigtige. At man skal huske på at det er mere end én selv i alle sammenhænge, og at tillid til hinanden sætter spor på alle niveauer. Det er godt at kunne arbejde i store og små fællesskaber og at have en teamstruktur, hvor alle har et anerkendende fokus frem for et problemorienteret fokus.


Lidt eftertanke

Evalueringen af denne facilitering var, at det var rart, at alle blev hørt, at der var struktur og fokuseret opmærksomhed på dialogen og at udfordringen blev løst, ved at erkende at alle i netværket kan bidrage på forskellig vis og i et forskelligt tempo.

Vigtigheden af at lytte til hinanden og forstå hinandens hensigter bag handlingerne, blev italesat, og det gav netværket en ny lethed. Jeg håber, at når de næste gang mødes, vil finde fornyet mening i netværkslivet og opleve EUDAIMONIA, - menneskelig opblomstring.

 

Har du spørgsmål eller ønsker i forbindelse med netværk, fællesskab, samblomstringsmodel og øvelser eller afklaring, er du meget velkommen til at skrive til MDI konsulent Ulla Engholm på email: ue@mdi.dk

4. november 2013