MDI årsmøde 2013, Nyborg Strand Hotel- og Konferencecenter d. 3. og 4. maj.
MDI er i sig selv et fællesskab med en stærk målsætning om at bidrage til det gode børneliv, men vi indgår alle hver især i mange forskellige fællesskaber, som har potentiale til at brede og styrke de bidrag endnu mere. Det blev belyst ved årsmødet 2013 under temaet ”Fællesskaber der bidrager til det gode børneliv”. Her blev det hurtigt tydeligt, at disse fællesskaber bl.a. bør inkludere de frivillige/ civilsamfundet.
Først på talerstolen var CBS lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Anders la Cour, der talte om forholdet mellem stat og offentlighed på den ene side og frivillighed på den anden. Et modsætningsfuldt forhold præget af ægteskabslignende dysfunktionalitet, men med muligheder og potentiale.
Holger Højlund, lektor ved samme institut, talte om deltagelse og engagement bl.a. I forhold til de selvejende institutioners bestyrelser, hvor der er sket en måske knapt så hensigtsmæssig DJØF-isering:
”Udfordringen er, at det jo ikke sikkert, at alle bestyrelser har et forældresegment af DJØF’ere. Det kan jo godt være, der er områder, hvor der er andre typer forældre. Det kan også godt være, at ens institution ikke lige lægger op til, at det er den her type arbejde, man har brug for”.
Bliv en aktiv del af lokalsamfundet
Det er vigtigt for de selvejende ikke at forskanse sig i en lukkethed, men være proaktive i forhold til deres lokalområde, understregede MDI formand Peter Birch:
”Man må forstå institutionen som en del af det lokalsamfund hvor den er – at institutionen også kan agere med lokalsamfundet ved at gå ud i det. Det må ikke kun være et spørgsmål om, at frivillige kommer ind, men også om, at institutionen kommer ud og forstår sig selv som en del af sit lokalsamfund.”
Den ministerie- og forvaltningskyndige Helle Vibeke Carstensens, HR chef i Socialforvaltningen, fortalte i sit oplæg lidt om, hvad der virker, når man skal samarbejde:
”Når vi har lavet analyse af hvornår samarbejder fungerer og hvornår innovationer sker ... så sker det kun, når man er enige om, hvad det er, man vil opnå. Hvad er de enkelte parters bundlinje? Og hvad er det, de egentlig gerne vil have ud af det?”
Hun opfordrede til, at man inviterede både de oplagte kandidater, men også de mere usandsynlige aktører – lokalt og i bestyrelsens netværk - ind til en åben snak om, hvordan man kan lege sammen:
”Få delt og kommunikeret de konkrete gode eksempler!” understregede hun. Det er de virkelige historier der, med deres inspiration og nedbrud af barrierer, hjælper alle selvejende frem både kollektivt, politisk og i den enkelte institution.
Hvad gør os unikke?
Jon Krog fra Selveje Danmark var blandt tilhørerne. Han efterlyste mere tydelighed på den selvejende institutions identitet, for hvordan kan man overhovedet gå i nogen meningsfuld retning uden dybest set at kende sit udgangspunkt?:
”Jeg savner, at man starter en forandringsproces med at bruge lidt mere tid på at finde ud af: Hvem er det helt præcist, vi selv er? Hvad er det, der gør os unikke? Så står vi med et fælles udgangspunkt for at finde ud af, hvor vi så skal bevæge os hen herfra.”
Det er oplagt at tage afsæt i de værdier, som de fleste af os forbinder med selvejets særlighed: Det engagement og den forskellighed der på en gang giver rummelighed og kompetente omgivelser til børn. For det er børnene, der er kernen i det hele. Det er det gode børneliv, vi vil skabe, og det er dét fokus, vi skal formidle.
Ledere og pædagoger har et kæmpe ansvar
”Ledere og medarbejdere i daginstitutioner er rollemodeller, så det vil noget”, sagde professor i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt, da han talte direkte henvendt til salens ledere og pædagoger: ”Effekten af jeres arbejde er enorm! Og det er umiddelbart. Ved små børn er der en umiddelbar effekt og dermed også et kolossalt ansvar.”
Ansvaret er vores, understregede Hildebrandt, for at give børn støtte til at fastholde den empati og selvberoenhed alle er født med, men som i forskellige grader aflæres efterhånden, som vi vokser op.
Det er netop sociale relationer og en grundlæggende dannelse, mange ser som pædagogens vigtigste opgave: at støtte børn i at blive selvstændige og harmoniske mennesker, med etik, moral, og medfølelse. At hjælpe dem til at blive velfungerende i sociale relationer og fællesskaber.
Hvilke færdigheder kan overhovedet betragtes som vigtigere? Alligevel måler man de forkerte ting, mente Hildebrandt:
”Det eneste vi lægger vægt på, er faglighed. Det er matematik, det er PISA testene... Det er utroligt fattigt, at vi tillader os at bruge det som væsentlige indikatorer for noget som helst, men det gør vi – i stor stil!”
Hvilke typer er der i den selvejende daginstitution?
Sidste indslag før middagen var Niels Follmanns karakteristik af den selvejende daginstitutionsleder. Niels Folmann er bl.a. tidligere direktør for reklamebureauet bbDO i Danmark, foredragsholder og kendt fra DR1’s populære livsstilspro- grammer ”Kender Du Typen?” og “Danmarks Skønneste Hjem”. Han skitserede ikke bare lederne, men også forældrene:
“Jobbet med at føre et menneske fra et sted til et andet kræver empati, intuition og mod. For alle børn og unge når et punkt i deres personlige evolution, hvor rettesnore føles som spændetrøjer, og friheden til at gøre hvad man vil, defineres som et grundvilkår. Og forældrene står lige bag dem.
Således er selvejer-lederne eksponenter for holdningsjob. Lige så aktive, deltagende og meningsdannende de er, lige så engagerede er de forældre, der overlader poderne i deres varetægt, deltager i forskønnelsesdage og møder op i bestyrelserne. En cocktail, der uvilkårligt kan give lidt bølgegang fra tid til anden.”
Fællessange og opsange
Udover gensynene, det sociale samvær og netværksmulighederne, bød årsmødet overordnet på inspirerende betragtninger, fællessange og opsange. Vi som selvejende fik at vide, at nu skulle vi se at komme i omdrejninger!
Ønsker vi som samfund en fremtid, hvor børn vokser op til at blive selvstændige, socialt kompetente og innovative? Hvor en mangfoldighed af personligheder og vinkler på verden og dens udfordringer er visionen? - Så kan vi ikke overlade hele dannelsen til et offentligt samle- bånd hvor alt skabes gennem den samme proces, hvor medansvar er effektiviseret bort og særlighed sparet væk. Hvor selvejets alternativer til det kommunale monopol ganske enkelt ikke findes.
Hvis vi ikke synes samtiden har råd til selveje, skal vi måske tænke over, om fremtiden overhovedet har råd til at undvære den?
Selvejets pædagoger, ledere og bestyrelser spiller en afgørende rolle for det gode børneliv. Det er en krævende opgave som de fleste kanaliserer al deres energi ind i dagligt, men det er vigtigt at zoome lidt ud fra månedskalenderen og sikre det gode børneliv endnu længere frem. Og hvordan sikrer man et godt liv for børn, man ikke har mødt endnu? Børn, der måske ikke en gang er født endnu, men som man alligevel har ansvar for?
En opgave for fællesskaber
Det er en stor og abstrakt opgave som ikke en person eller institution kan løfte alene, for vi står overfor en opgave, der må løftes gennem styrkelse af identitet, kvalitet og netværk. Fra små tiltag med store ambitioner til stædig nysgerrighed med fleksibelt fokus. Og ikke mindst i den daglige synliggørelse af værdier og historier, der kan brede sig som ringe i vand i lokalsamfund og civilsamfund, og derfra helt ind hvor lovene vedtages og systemerne skabes, - hvor samlebånd fremstilles eller skrottes.
Det er en overvældende opgave for den enkelte, men ikke umulig for de mange. Det er, med andre ord, en opgave for fællesskaber.
