Blågård Sogns Børneinstitution på Nørrebro deltog tidligere i år i det landsdækkende sprogstimuleringsprojekt ”Fart på sproget”. Institutionen havde også før og efter projektet selv fokus på sprogstimulering blandt deres mange børn fra ikke etnisk danske familier. Læs her leder Jette Sørensens indtryk af projektet og de erfaringer institutionen har gjort sig ift. sprogstimulering.
Af Jette Sørensen, leder af Blågård Sogns Børneinstitution:
Blågård Sogns Børneinstitution ligger i smørhullet af Nørrebro, i Stengade overfor Folkets Park og i underetagen af boligkomplekset Blågården - et område, der er ligger højt placeret på ghettolisten. Institutionen afspejler lokalområdet: børnene er en sammensat flok, der repræsenterer mange forskellige sprog og kulturelle baggrunde. I institutionen er 56 ud af 70 børn tosprogede og ”bindestregsdanskere”. De fleste er arabisk-danske, og en del af dem behersker hverken dansk eller arabisk aldersvarende. Deres sprog er ikke nuanceret, de har taleflyd, dvs. kan nogle ord på begge sprog, men ikke et abstrakt sprog.
Her i institutionen har medarbejderne i mange år arbejdet med sprogstimulering. I de senere år har arbejdet været mere intensivt, hvilke også har kunne måles i de officielle sprogscreeninger, som børnene skal igennem.
Medarbejderne arbejder med sprog på mange måder, men altid med en dyb respekt for barnets modersmål. Der er altid opmærksomhed på, om barnet følger sin egen udvikling, hvilket vurderes efter barnets alder og hvor mange sprog, barnet skal lære.
I vuggestuegrupperne er medarbejdere opmærksomme på hvilke lyde - og måske ord - barnet har og kan, om der er en form for et begyndende sprog. Prøver barnet at gøre sig forståeligt, eller er det måske helt tavst? Der sættes ord på alt, hvad medarbejderne foretager sig i kontakten - også i de daglige rutiner.
Hvis et barn eksempelvis peger på noget, så spørger vi: "Vil du gerne have……..?" og når vi skifter ble, taler vi med og til barnet undervejs. Her arbejdes der med den indirekte sprogstimulering.
Ved den direkte sprogstimulering arbejdes der fx med dialogisk oplæsning i mindre grupper, hvor vi bruger ting, der læses om i bogen. Der synges fakte-sange, bruges sprogposer, rim og remser - og billedbøger som læses sammen med de mindste.
Medarbejdere i børnehavegrupperne arbejder med sprogudvikling gennem opmærksomhed på den daglige dialog med børnene, og sprogudviklingen følges op ved sprogvurderinger. Emnet tages efterfølgende op på stuemøder.
Medarbejderne holder sig hele tiden for øje, at de er gode rollemodeller for børnene. De går fx ind og hjælper børn til at bruge deres sprog i konfliktløsning. Sprogudviklingen sker også gennem dialogisk læsning og i leg.
Mangler barnet ord, fungerer medarbejderen som ”talemaskine” ved at sætte ord på dagligdagens handlinger. Barnet skal have gentaget ordet mange gange og i forskellige sammenhænge, for at lære at forstå og bruge ordet. I institutionen er der stor opmærksomhed på børnenes forskellige sproglige baggrunde, som inddrages i det pædagogiske arbejde. Der skal være respekt omkring disse forskellige sprog.
Arbejdet med sprogstimulering fik en uventet drejning, da institutionen i februar 2013 blev pålagt at deltage i det landsdækkende projekt ”Fart på sproget” over 20 uger. Projektet samlede en række institutioner fra forskellige landsdele, som blev pålagt at arbejde særligt intensivt med sprogstimulering. Forskningsprojektet var rettet mod børnehavebørn og blev fulgt af Syddansk Universitet. Formålet var at undersøge, om der kunne måles en særlig sproglig udvikling hos de børn, der deltog i projektet, og om der var forskel i sprogudviklingen alt efter hvilke metode der blev brugt.
Der var fire metoder at arbejde efter i ”Fart på sproget”:
- En ikke-programbaseret kondition, hvor pædagoger fortsatte med normal praksis.
- En ikke-programbaseret kondition i små grupper, hvor pædagoger anvendte egne aktiviteter i små grupper.
- En programbaseret kondition i små grupper.
- En programbaseret kondition i en stor gruppe (samling).
Blågård Sogns Børneinstitution blev pålagt at arbejde med et programbaseret forløb i små grupper. Denne arbejdsmetode er, som tidligere beskrevet, meget forskellig fra, hvordan der normalt arbejdes med sprogstimulering. Men medarbejderne gik i gang med projektet med åbne sind og positive tilgange for, som en medarbejder udtrykte det: ”Måske kan vi lære noget nyt?”
Rammerne for institutionernes deltagelse i projektet var fastlagt meget detaljeret: alle børn skulle to gange ugentlig igennem et på forhånd planlagt forløb. Pædagogerne skulle følge anvisningerne slavisk, og efter hvert forløb skulle et spørgeskema udfyldes, hvor fokus var at måle en eventuel udvikling.
Blågård Sogns Børneinstitutions deltagelse i projektet blev noget af en udfordring - både for børn og medarbejdere. Særligt de treårige havde temmelig svært ved at skulle side stille i en halv time af gangen og høre på en medarbejder, der læste en historie eller spillede spil, på et sprog, de dårligt beherskede. Medarbejderne havde desuden logistiske problemer med at få planlagt projektet ind i den daglige pædagogiske praksis. Projektopgaverne fyldte rigtigt meget og spærrede for andre forløb, projektet var nødt til at blive afviklet i formiddagstimerne, hvor der var flest børn og medarbejdere. For vores institutions vedkommende deltog i alt fire ud af seks medarbejdere samt 40 børn.
Desværre gennemførte vi kun ca. halvdelen af det planlagte projektforløb på 20 uger. Projektet havde ganske enkelt ikke sin berettigelse i forhold til netop vores institution. Det var alt for struktureret og ikke tilpasset de tosprogede børn, som går her hos os. Til gengæld passer projektet sikkert fint ind i forhold til den landsdækkende skala og i forhold til de tre andre metoder, som institutionerne kunne blive pålagt at følge. Her har et sådan projekt absolut sin berettigelse. En samlet indsats på forskellige metoder, der efterfølgende bliver målt og konkluderet på, har også sin berettigelse. Resultaterne kan give institutioner vigtig ny viden om hvilke tiltag med sprogstimulering, der fungerer – og det har jo helt selvfølgeligt sin berettigelse. Vi glæder os i hvert fald til at læse den samlede vurdering af projektet.
Læs mere om projekt Fart på sproget klik HER (link)
Blågård Sogns Børneinstitution - hjemmeside (klik her for link)
