fobu´s kvalitetsmåling 2013
fobu har i februar 2013 gennemført en forældretilfredshedsundersøgelse, en trivselsundersøgelse og bestyrelsesundersøgelse.
Forældreundersøgelsen sendes ud til alle forældre der har børn i fobu´s netværksinstitutioner. Forældre der har flere børn i institutionen skal svare på det antal skemaer som de har børn, da der kan være individuelle oplevelser af kvaliteten, i relation til det enkelte barn. I netværkene indgår både daginstitutioner og fritidstilbud. Forældrepopulationen rummer således børn i alderen fra 0 – 16 år.
Trivselsundersøgelsen omfatter alt personale i institutionen uanset faggruppe og ansættelsesform, dog ikke vikarer.
Svarprocenten beregnes på baggrund af antallet af udsendte skemaer og ikke på baggrund af antal indskrevne børn/ansatte medarbejdere i institutionen.
Se resultater og overordnede konklusioner fra målingen HER (link til siden).
Om kvalitetsmålingerne
I projektperioden bliver der årligt lavet kvalitetsmålinger i fobu´s dag- og fritidstilbud. Kvalitetsmålingerne omfatter:
- En tilfredshedsundersøgelse blandt forældre
- En trivselsundersøgelse blandt personalet
- En temperaturmåling på de 5 dimensioner blandt lederne
De 5 dimensioner er følgende:
- Faglighed og værdier
- Civilsamfund
- Interessenttilfredshed
- HR
- Økonomi
Tidligere kvalitetsmålinger:
Resultater på kvalitetsmålingen 2012
Der blev i maj 2012 lavet kvalitetsmålinger på en række institutioner. Læs her de samlede svar på hvad forældre svarede om deres tilfredshed, hvad personalet svarede om deres trivsel og hvad lederne svarede omkring den faglighed og det civilsamfundsengagement der er i institutionen. De to rapporter vedr. tilfredshed og trivsel er opgjort samlet for alle de institutioner der har deltaget og på netværksniveau. Derudover kan du her hente opgørelsen for økonomien og sygefraværet for 2011.
Resultaterne er interessante og viser, at der er stor tilfredshed med institutionerne, og at forældrene oplever stort nærvær, omsorg og tryghed i institutionen.
Derudover giver kvalitetsmålingerne en god pejling på, at institutionerne er optaget af civilsamfundet, men også at der er mulighed for at engagere civilsamfundet i endnu højere grad end tilfældet er i dag.
Mht. ledernes besvarelser på trivslen, så vidner de om, at de føler sig klædt på til opgaven og oplever, at de har gode muligheder for at udvikle og efteruddanne sig.
Institutionerne i de netværk der ligger i Århus har lavet tilfredshedsundersøgelser med afsæt i kommunens spørgeskemaer i 2007, 2009 og 2011. Der tegner sig generelt et billede af at selvejende institutioner ligger på en meget høj tilfredshed, også større end de kommunale institutioner. Nedenfor kan du se de respektive institutionernes tilfredsheds- og trivselsundersøgelser.
- Sct. Anna (samlet forældretilfredshedsundersøgelsesrapport for 2011 og trivselsundersøgelse for 2011)
- Skovtrolden (baggrundsrapport 2011 og lokalrapport 2011)
- Skt. Johannes (baggrundsrapport 2011 og lokalrapport 2011)
- Børnehaven SVÅ (enhedsrapport 2011)