Projektet indeholder flere forskellige uddannelsesmæssige tiltag på diplomniveau. Det gælder dels netværksuddannelsen, som blev afsluttet i foråret 2012, udviklingspædagoguddannelsen, som afholdes efteråret 2012 og uddannelse i civilsamfund, som kørte i vinteren 2013.
Alle uddannelsesmæssige tiltag bygger på en metode omkring aktionsforskning. Aktionsforskning går længere end til blot at pege på, hvor noget skal forandres. Den beskæftiger sig direkte med at forandre og sætte forandringsprocesser i gang.
Aktionsforskning er således deltagerorienteret, hvor deltagerens erfaringer og viden er en grundlæggende ressource, der skal synliggøres og videreudvikles.
Disse kompetencer sammenholdes med ny viden og forskning, på den måde bliver deltageren medforsker indenfor et afgrænset område.
Læs her om det uddannelsesforløb, der strakte sig fra efteråret 2012 til foråret 2013. Til uddannelsesforløbet var der også knyttet en intensiv studietur til Pistoia, Italien.
Klik på links her under og læs om netværksuddannelsen afholdt efteråret 2011 og vinter 2011/12 for henholdsvis København og Svendborg/ Århus institutionerne.